Skip to main content

Foreningen

Billund Kunstforening, er en privat forening oprettet i 1973. Kunstforeningen har til formål at øge interessen for kunst og kunstneriske aktiviteter. Foreningen tilstræber at præsentere anerkendte kunstnere, der fx har deltaget i uddannelse på kunstakademi, udstillet på censurerede udstillinger eller bemærket sig på helt særlig vis.

Foreningen afholder udstillinger med anerkendte kunstnere inden for maleri, skulptur, fotografi, tekstil- og glaskunst.
De udstillede værker kan købes af alle interesserede. Foreningen køber hvert år en række kunstværker som bliver bortloddet blandt foreningens medlemmer på den årlige generalforsamling i slutningen af januar.

Foreningens udstillinger afholdes i Billund Centret, Hans Jensens Vej 6, 7190 Billund.
Derudover arrangerer foreningen besøg hos kunstnere og ture til kunstmuseer og kunstnerværksteder og afholder foredrag.


Billund Centret er foreningens faste udstillingssted.
Foreningens adresse er Billund Kunstforening, Billund Centret, Hans Jensens Vej 6, 7190 Billund.

Åbningstider i Billund Centret.
Mandag – fredag: 7:00 – 22:00.
Lørdag, søndag og helligdage: 7:00 – 20:00.

Foreningen har samarbejde med Billund Centret, Billund Bibliotek, Folkeuniversitetet, Billund Musik- og Kulturskole, Skulpturpark Billund, Vestjysk Bank og Billund Kommunes Museer.
Foreningens udstillinger og arbejde muliggøres med støtte fra Ole Kirks Fond, Billund Kommune, HT. Transport, Billund Ugeavis og Vestjysk Bank.