Udstillinger og Foredrag
Billund Kunstforening har et samarbejde med Folkeuniversitet Billund og Billund Bibliotek dette spændende foredag torsdag den 28. maj 2026 – se venligst nedenfor.
Kalkmalede riddere i Skibet Kirke: Kamp og krig i Guds navn.
Ved Martin Wangsgaard Jürgensen, professor ved Nationalmuseet.

Tidspunkt: Torsdag den 28. maj, kl. 14.00-16:00
Sted: Billund Centret, Menighedssalen.
Entré: 60 kr.

I en håndfuld kirker herhjemme finder man kalkmalede slagscener og billeder af riddere fra 1100-tallet og 1200-tallets begyndelse; en af dem er Skibet Kirke. Disse billeders tolkning har været flittigt diskuteret i forskningen. Alt fra scener i Det gamle Testamente, over gengivelser af korstog i Baltikum, til fortællinger om gralsriddere har været bragt i spil. Nyere forskning peger imidlertid på billedernes allegoriske betydning, og i dette foredrag skal vi dykke ned i riddernes plads i højmiddelalderens billedkunst.

Efter foredraget kører Martin Jürgensen med til Skibet, for at se på kirkens kalkmalerier. Kørsel i private biler.
Tilmelding kan ske på www.fubillund.dk eller www.billundbib.dk
FOREDRAG i marts måned i samarbejde med Folkeuniversitetet Billund
Torsdag den 19. marts 2026, kl. 19 i Kultursalen, BillundCentret
foredrag ved Søren Schauser.
Søren Schauser, lektor på Det Kgl. Danske Musikkonservatorium – forfatter – og super-quizdeltager i DR’s Klassiske Musikquiz vil tale om det særligt europæiske i kunst, litteratur og musik.
Vi dykker ned i de seneste mange århundreders europæiske kulturhistorie.
Schauser stiller flere spørgsmål: om vi flygter via kunsten til alternative virkeligheder ved mødet med verdens udfordringer – og skaber vi en fiktion, der minder om den virkelige verdens konflikter, bare i en forenklet og derfor lidt mere løselig form? Og hvis ja – hvordan kommer det så til udtryk i praksis, i musikken, kunsten og litteraturen?
Pris 60 kr.
Billetten kan købes på Folkeuniversitetetes hjemmeside eller på Billund Bibliotekets hjemmeside.

Udstilling med Jakob Arthur Andersen
Natur- og astrofotograf Jakob Arthur Andersen udstiller fra 11. marts 2026 med sine fotografiske genialiteter i Billund Kunstforening.
Udstillingen slutter søndag den 12. april 2026.
Der er fernisering onsdag den 11. marts 2026, kl.17.



27. januar 2026 til 1. marts 2026

ABC-udstillingen i 2025 finder sted i weekenden lø. 25. oktober – sø. 26. oktober.
I år vil i alt 40 kunstnere præsentere deres værker i Billund Centret, og det bliver igen en varieret og alsidig udstilling, med værker indenfor maleri, keramik, træ, stenskulpturer, fotokunst, bronceskulpturer mm.
HUSK: Der er gratis adgang.
Følg også nyheder om udstillingen på Facebook.
Udstilling med Søren og Agnethe Dujo – Det hårde, Det bløde og det farverige
fra onsdag den 17. september 2025, kl.17 til søndag den 19. oktober 2025.
Kunstnerparret Agnethe og Søren Dujo udstiller deres kunst i Billund Centret i perioden 14. september til 19. oktober 2025 Billund kunstforening har formået at få kunstnerparret til at udstille deres værker sammen, hvilket de ellers sjældent gør. Udstillingen viser både de nyeste værker, men også en række skulpturer i sten, glas og bronze.
Parret hoppede ud af deres respektive jobs for 20 år siden, for at leve af deres kunst. Det er hen over årene blevet til 2 gallerier, et sten- og bronzeværksted med tilhørende kursuscenter i Thy.
Dujoerne arbejdede i mange år primært med sten og bronzeskulpturer. Men i 2020 besluttede de at stoppe med det meget tunge arbejde med skulpturer. Parret flyttede til Langå for at være nærmere børn og børnebørn. I dag arbejder de fortsat med maleri og tekstilkunst.
Agnethe kastede sig over tekstilkunst (artquilt) hvor hun “maler” billeder med stof og tråd. En kunstform hun tidligere har arbejdet med.
Søren genoptog maleriet. Søren er egentlig uddannet akvarelmaler og han bruger ofte teknikkerne og teorierne herfra i sine fotorealistiske malerier. I dag arbejder han primært med akryl på lærred.
Dujoerne vil, at deres kunst skal skabe glæde og ro, der hvor deres værker ophænges.
Begge kunstnere vil være til stede ved ferniseringen den 17. September kl. 17.




Elín Stefánsdóttir – billedkunstner

Lene Stevns udstiller værker fra 8. marts til 18. april 2023.
Udstillingen vises frem til og med Foreningens og Billund Centrets 50 års jubilæum.


